Certificeret Selvværdsterapeut • Certificeret Ungecoach • Certificeret Praktisk Parterapeut - Grunduddannet Sexolog

Individuel terapi

Terapien handler ikke om at blive en anden. Den handler om at stå mere solidt i den, du allerede er.

Individuel terapi er for dig, der ønsker at forstå dig selv bedre og skabe større trivsel i dit liv.

Måske oplever du, at du tilsidesætter dig selv for at tage hensyn til andre. Måske tvivler du på dine egne valg, har svært ved at mærke dine behov eller længes efter at stå stærkere i dig selv.

Mange mennesker kommer til at leve mere ud fra gamle mønstre end ud fra det, de reelt har brug for i dag. Over tid kan det skabe afstand til egne følelser, behov og grænser og påvirke både selvværd, relationer og livskvalitet.

I terapien arbejder vi med at skabe forståelse for de mønstre, der præger dit liv, så du får mulighed for at reagere og handle på nye måder. Målet er ikke at blive en anden, men at stå mere solidt i den, du allerede er.

Individuel terapi er for dig, der:

• ønsker at styrke dit selvværd og troen på dig selv
• gerne vil forstå dine følelser, reaktioner og mønstre bedre
• har svært ved at mærke eller udtrykke dine behov
• ønsker at sætte tydeligere grænser uden dårlig samvittighed
• længes efter mere ro, klarhed og balance i hverdagen
• ønsker tryggere relationer – både til dig selv og andre
• gerne vil leve mere i overensstemmelse med den, du er

Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Nogle gange er ønsket om forandring nok til at tage det første skridt.